Sider

fredag den 11. marts 2011

Hyld en hylde

Jeg har en helt særlig hylde, som er fyldt med gode sager der gør mig i godt humør. Det er lidt tilfældigt at den er endt sådan, men fin er den og jeg vil gerne vise den til dig:
Det er den øverste hylde i mit vitrineskab i køkkenet, spækket med ting og sager og fine skatte.

Porcelæn, tegnesager, kogebøger og masser af flasker. Skabet står i vores overfyldte køkken.
De pastelfarvede pastiller er hjembragt fra Frankrig, hvor vi holdt sommerferie i Normandiet. Kan slet ikke stå for de fine farver og skriften. Om de nogensinde bliver spist er ikke sikkert.
Den lille skål hører til et stel som ungernes farmor havde som barn. Denne er sat til side til Astrid bliver lidt større, for den er simpelthen så yndig.
Skabet er fyldt med opskriftsbøger som er meget inspirerende og flotte. Denne lille bitte bog hedder Amore. Lektoren har taget den med hjem fra Rom, den er fuld af italienske dessertopskrifter - på Italiensk...

I en lille æske ligger dette fine gåseæg, som vi fik i bryllypsgave. Det er håndmalet af min mormors veninde, og der står vores navne, dato og kirkens navn, børnenes navne og fine små sommerfugle. Det er en meget personlig gave og jeg må beundre det håndværk der ligger bag.

Den lille Christel-tegning har Astrid for nylig fået af min mor.

Bagpå har hun skrevet en lille hilsen om at billedet har hængt på hendes værelse da hun var barn.

Har du en hylde - du vil hylde - og måske vise frem? Ælsker min!

3 kommentarer:

  1. En rigtig fin hylde.... - kan godt forstå du hylder den :) Rigtig god weekend

    SvarSlet
  2. Hej.
    Tak for din hilsen, håber der er en give away til dig en dag... deltager du i min? (har ikke lige tjekket, der er pensler at vinde ;)

    Skønt skab i det hele taget! Jeg har det som dig, også et skab fyldt af gode ting og sager. Det er et gammelt karlekammerskab der står i vores stue, og i det står bla vores vinglas og de pæne tallerkner vi bruger når vi har mange gæster ;) Såååå noget der kan få mig til at krumme tæer, er, når vi har gæster og folk vil hjælpe med at sætte fx vinglas på plads efter opvasken er taget! Nogle gange må folk altså tænke "Åhhh guder der hersker kaos herinde" grin grin. (tænker lidt på min svigerindes pinlige orden i deres nybyggede paracelhus i ligusterkvarteret... ;) - du ved, sådan et hus i rene hvide farver, stil og lige linjer...ingen tilfældige perleplader der eller slumretæpper og klippeklistreprojekter)
    nå (...)
    Skabet indeholder en god blanding af vinglas, fade, påskeliljeløg, vaser, dvdfilm, pas, rejsedagbøger, vaccinationskort, duge, sparegrise, flag, karafler, olielamper omm.
    Men jeg tænker også at et´eller andet sted skal rodet jo være ikk..og for mig er det ikke rod, hver ting har en betydning, og alle ting er gemt fordi det har en form for værdi og funktion. Så jo, du er ikke alene! Smil :)

    SvarSlet
  3. jeg er også vild med hylder! Din er sørme fin med rare minder og gode sager!

    SvarSlet

Tak for din kommentar :)