Sider

søndag den 29. maj 2011

Søndagstur

Weekend er super! I dag spiste vi morgenmad i evigheder og kørte ud i det blå. Bogstavelig talt kørte vi ud af en grå sky og ind i Lønstrup, hvor de sidste dråber fra en stor byge, blev afløst af tørvejr, frokost, gåtur og is. Og da vi bestemte os for at køre hjem igen - åbnede himlen sig og det øs-pøs-regnede hele vejen hjem.
Hjemme igen ventede vasketøj og rugbrødsmadder og en sløj Astrid der væltede om på sofaen.
godmorgen

Magnus' sandwich med figenpålæg, ost og pålægschokolade.


Laksetortilla



fredag den 27. maj 2011

Endelig fredag

Fredag kom buldrende med torden, regn, sol og endelig weekend. Min kære søster droppede ind med min lille bitte yndlingsniece, der uddelte kys og kram. Vi hentede mad og poppede en flaske, Magnus lavede pizza til ungerne og uddelte fredagsslik. Vi drak kaffe, dansede til Disneys kendingsmelodi og nød at weekenden listede sig ind på os.
Sushi Mania hører til en af take away favoritterne

Fru Rønne havde flødeboller til vores dessert

Den hyggelige Reberbahngade med hyggelige butikker og masser af god take away

En butik havde brækket facaden ned og bagved hang denne fine skrift

Lektoren havde en god flaske i gemmerne - perfekt til sushi og flødeboller

torsdag den 26. maj 2011

Bøger

Må altså lige vise en fin ny bog her på bloggen - er helt vild med den og har læst den fra ende til anden. Der er ingen sure kommisærer, ingen mord i svenske skærgårde, ingen halvdumme blondiner der shopper sig igennem hverdagen - nej, det er såmænd en indretningsbog! En virkelig god én af slagsen.
Mille Fly og Sofie Helsted har begået en fiiiiin bog, som netop er udkommet på Gyldendal. Læs evt mere her
Der er boligreportager fra 12 forskellige hjem - mums 280 siders "boligliv".


På bogblogger har vi også en konkurrence for tiden hvor du kan vinde en bog - så kig forbi på bogblogger
- ææælsker bøger! En elev spurgte for nylig hvor mange bøger jeg havde, - jeg svarede at jeg havde flere 100. Det troede han så bare ikke på!
Et lille udpluk fra reolen. Er rigtig glad for Julia Lahmes bøger.

Smækre lækre krimier.

uhm - madbøger!

mandag den 23. maj 2011

Så bager man lige et klaver

Vi er kageglade! Magnus havde forelsket sig i en klaverkage fra Rosas kagebog og det skulle selvfølgelig afprøves. Vi tilpassede opskriften lidt og så blev kagen ellers skåret ud som et klaver - eller noget lign.
Kagen smagte helt fint med friske jordbær til og Rosa har mange flere gode opskrifter i hendes fine bog.
på med den mørke glasur

hvide tangenter og et stykke slik på klaverbænken - som Magnus synes lignede et stykke ost :)

mums - godt tilfreds
Rosas kagebog, anmeldt her

fredag den 20. maj 2011

Man siger det højt

Man siger højt: Jeg elsker ramsløgspesto - og vupti - næste dag står verdens bedste Karina med et glas af den lækreste hjemmelavede ramsløgspesto. Tjek hendes søde blog -hun har lige startet en gaveleg, måske kan du nå at være med.
Torsdag aften lavede lektoren mad med en kollega, jeg måtte gerne spise med og det var temmelig heldigt for menuen var italiensk - med spagetti og muslinger til forret, lam m. hvide asparges og ramsløgspesto til hovedret og min hjemmelavede panna cotta til dessert. Hertil godt med god vin og dejligt selskab - skønno!
Tjek lige farven på denne skønne pesto

primo- spagetti con le cozze


secondo


dolce- panna cotta med brombær

fløde, sukker og vanilje koges op - tilsættes cognac, citronskal og husblas

- og så lige en caffè latte til....

onsdag den 18. maj 2011

Ugla-la

Altså - hvor heldig kan man være. Iben, med bloggen: Vidunderlige univers, har sendt mig en pakke - med et fint uglekort, uglestof, et skønt armbånd og en ring i lilla ! Selvfølgelig. Og så var der den sødeste hæklede kurv til Astrid. Kurven er nu fyldt med lækre kager fra det lille køkken. På siden af kurven stod Astrids navn og selvom man kun er 3 år - så giver det ejerfornemmelser. Den er så fin! Tak Iben.
I går blev der tid til en omgang hjemmebag - Astrid var lille-hjælper og kom med gode forslag - så bollerne blev fyldt med revet æble og hakkede mandler. Dog sagde jeg nej, da hun insisterede på at der skulle røres en dåse makrel i.
Pakke til mig

Se det fine stof

Smykker i flotte farver
Astrids kagekurv

Astrid "maler" boller

tirsdag den 17. maj 2011

Vi gik i hi

Weekenden blev tilbragt i mine forældres sommerhus, det er under konstant ombygning og lige nu arbejder Morfaren på et fint aneks, hvor vi engang får værelse. Så der var gang i hammer og skruemaskiner, - men også tid til puslespil, kagebord, mad på grillen, dameblade og hygge.
Hjemme igen ventede en fin pakke fra hende her - men det kræver et indlæg for sig selv :) Tak søde Iben!
Jeg bliver voldsomt mobbet af både computer og netforbindelse, så nu håber jeg endelig at mine indlæg går igennem, for jeg bliver smidt af konstant.
Elsker når akelejerne springer ud i min have

Jordbær til dessert

Regnvejr

Helt i orden kage-bord!

Morfar fortæller om ønskebenet fra den helstegte kylling
Børnedessert - skum og fidus

torsdag den 12. maj 2011

Kreahygge

Nogen gange har vi en god lang eftermiddag, med tid og overskud. Kunne hente mine rollinger tidligt i går og susede hjemad på cykel, med en stor sort regnsky i ryggen.
Hjemme i dukkehuset blev spisebordet omdannet til kreaværksted, små skåle med mango, mandler og kiks og café latte ad libitum til undertegnede. Hygge! Dejligt de gider, de skønne unger. Nem aftensmad - tortillapandekager med tun, mozzarella og diverse grønt.





mandag den 9. maj 2011

En helt igennem heldig mor

Min Magnus havde glædet sig så meget til Mors dag. Hele søndag skulle jeg stå på bagagerums/loppemarked med min søster - men Magnus stod tidligt op og lavede morgenmad og han havde lavet en fin tegneserie til mig. Jeg fik også en god krimi og en lækker bog med Italienske retter - mums! Astrid løb rundt og råbte: hvornår er det MIN dag?!

Føler mig heldig!

Mor på cykel
Far slår græs mens han tænker på mor

Jeg elsker dig

Mor elsker Itallien

- og kaffe !

torsdag den 5. maj 2011

Lige om snart...

- er det weekend. Nogen er klar til den slags! Pyha en lang uge er snart slut - forude venter en weekend med mange dejlige planer og måske noget dejligt vejr. Det bliver ikke en tur til marked i Odense i denne omgang - men på søndag står jeg sammen med min skønne søster, på marked i Skalborg/Aalborg. Jeg glæder mig : )
Denne aften er jeg pakket ind i tæpper, på sofaen, med the og blade, computer og kæreste - og en stor buket syrener...