Sider

torsdag den 31. marts 2011

En lusket ræv

Der er altid noget at gøre for en husmor! Astrids energi-niveau er prisværdigt og i går var det dukketøjet der skulle stryges. Fuld fart.
I dag bød på regn og gråvejr og mange kopper kaffe. Jeg har gang i et projekt - eller mange - det er bla noget med en ræv. En lusket ræv. Mere om det en anden gang.
I carporten lå en kæmpe pakke fra den kære Frk. Fryd, hun har været så sød at sælge mig noget stof og jeg har masser af idéer.
så skal der stryges

fuld fart

ugle-pude

nøøøj en stor pakke

eftermiddagsmad til folket

mandag den 28. marts 2011

at hækle

Jeg vil så gerne kunne hækle - er vildt imponeret over alle de dygtige bloggere der bare tryller hæklerier frem, så da jeg lørdag deltog i Lones fantastiske blogtræf i Aalborg, måtte jeg bare på hækle-workshoppen hos den søde og dygtige Tina. Det startede meget godt - udgangspunktet var at lave en fin hæklet skål - den skulle selvfølgelig være lilla. Jeg hæklede derudaf - men en skål, - det blev det altså aldrig til. Et free-style jordbær kom i stedet ud af min hæklenål. Sådan kan det gå. Tak til Tina for hendes store tålmodighed. Det var i øvrigt en fantastisk dag, med lækkert mad, kaffe i koppen, goodiebags, gevinster og skønne skønne blogdamer. Fik ikke købt så meget, desværre, kunne slet ikke nå alt det jeg gerne ville - så håber der kommer noget lign. Hatten af for Lone og alle de skønne workshop-damer - SÅ inspirerende og hyggeligt.
Laver et indlæg senere om Miss Ads workshop og om de dejlige sager i goodiebaggen!
Tinas fine sager - og en skøn orange skål, som jeg gerne ville lære at lave

Efter en del hækleri og måske lidt for meget snak - sad jeg med denne smølfehat eller ?

Jeg opfandt en stilk og så blev det til et lilla jordbær. Astrid elsker det!

Tænk hvis man kunne lave denne slags søde kager, som Karina har foræret til Astrids lille køkken. De er bare SÅ fine!

torsdag den 24. marts 2011

tosset torsdag

"Du bliver en del af et nyt fællesskab, hvor du skal tilegne dig mange nye færdigheder..." Citatet er fra mit horoskop i dagens Alt for damerne.
Godt jeg ikke læste det i går, så havde jeg sovet endnu dårligere i nat.
I dag var på mange måder en skæbnedag i forbindelse med mit arbejde. Jeg slap - jeg bliver i mit gode gamle fællesskab, på verdens bedste arbejdsplads - desværre var ikke alle lige så heldige som mig.
Øv - synes bedst om, når mennesker selv søger nye græsgange - udfordringer - fællesskaber.
Der er 3 måneder til sommerferien og 9 måneder til jul - i første omgang er der bare en enkelt dag til weekend... Den snupper jeg.

tirsdag den 22. marts 2011

send flere farver

Farver! Fandme et fedt koncept. Flere af dem, tak. Har efterhånden boet med en del forskellige farver. Lyserødt ungpigeværelse, ungdomsværelse i rød og hvidt med sorte porcelænsmasker og farvede colaflasker på reolen, en svampemalet væg i brændt orange, et gult køkken, et grønt køkken, en tapetvæg i sort/hvidt i mit køkken og nu - mest hvidt - og så lige en lilla væg i mit køkken.
Men tilbehør i farver er velkomne - lilla, grøn, turkis, lime er hits. Og så er gul også på vej ind - igen. (har nemlig en gang haft den guleste sofa ever)....
sukker fra Frankrig

en håndfuld fra opvaskeren

netto

 - en blomst - til dig!

søndag den 20. marts 2011

snegle og krukker

Vi sov over os. Lektoren vågnede 8.30, hvor alle sov tungt efter lidt forskelligt natterod, vi skulle være til gymnastikopvisning 9.30 - og jeg havde lovet at bage pølsehorn. Fååårk! Heldigvis havde jeg en omgang færdig pizzadej (I ved den der rulle man kan købe i Netto) - vikle vikle vikle om pølserne og ind i ovnen. Færdiiiiig! Småkaotisk opvisning og hjem igen.
Vores søde naboer er ved at lave nyt køkken, så Astrid og jeg synes vi ville forkæle dem med lidt kanelsnegle til kaffepausen. Vinduerne blev pudset, fortovet fejet, krukkerne plantet til med forårsblomsterne og solen skinnede med masser af ny energi.
Astrid pynter snegle

Lidt nyt i krukkerne

pip


Søndags-morgen-grød med jordbær, mandler og græsk youghurt

lørdag den 19. marts 2011

Pakker til mig

Jeg har fået fine pakker i blog-gave-legen. Hvor heldig kan man være. En pakke fra Pia og en pakke fra krAm. Tak!
stempler, fine kort, blomsterfrø, slik, fine farverige stjerner og meget mere

en fed idé med stjerner til ophæng

perler, perleplade, stof, klistermærker og de kæreste stjerneknapper

tjek lige dette søde motiv på stoffet

torsdag den 17. marts 2011

Don´t be afraid to stop traffic

Postkassen fyldt med pakker - det er da en helt i orden ting at komme hjem til. Mere om det når jeg har fået taget billeder af de fine sager. Hyggeligt med blog-gave-leg.
Weekenden er lige i nærheden, inden da skal der fredagskrammes, drikkes kaffe og jeg skal besøge en skøn kollega. Me like!


Min nye t-shirt fra Baun und Pferdgarten - den er skøn!

Jordbær fra Netto - og de smager helt rigtigt.

Astrid hygger med Bamse og Kylling på computen.

onsdag den 16. marts 2011

Ses vi?

Du kan stadig nå at melde dig til blogtræf i Aalborg. Det bli´r SÅ hyggeligt.

tirsdag den 15. marts 2011

Fine streger

I dag var der en dejlig pakke til mig postkassen, jeg havde lokket PernilleE til at tegne et par tegninger til mig. Jeg ælsker dem! 1000 tak Pernille.
8 minutter i solen på trappen i haven - med kaffe!

søndag den 13. marts 2011

Pausepandekager

Jeg ved det godt. Jeg skal passe på med mine forventninger til weekends. Nåede jo intet af det jeg havde sat mig for. Har cirklet om nogle bunker på et skrivebord, nogle hylder i et skab, nogle opbevaringsæsker, nogle kurve, nogle stakke - af rod. Billeder, film, papirer, gamle fødselsdagskort, skolepapirer og bøger bøger bøger. Nu måtte jeg rydde op. Og åh hvor tager sådan noget sortering lang tid. Er slem til at gemme, men fik dog lavet et par sække der skal ud og et par poser der skal gives videre bla med bøger og magasiner. Undervejs fik jeg nok - proppede familien ind i bilen og kørte ind til Pandekagehuset ved lystbådehavnen, her blev der drukket kaffe, guffet pandekager og luftet unger. Oprydningen - tja, er altså ikke helt færdig endnu. suk.
I en sikker favn
For filan - en gang rod
Heldigvis levede latten op til forventningerne
 - og pandekagen også, med banan, nutella og softice.
Ønsker mig runde vinduer som i roklubben her

fredag den 11. marts 2011

Hyld en hylde

Jeg har en helt særlig hylde, som er fyldt med gode sager der gør mig i godt humør. Det er lidt tilfældigt at den er endt sådan, men fin er den og jeg vil gerne vise den til dig:
Det er den øverste hylde i mit vitrineskab i køkkenet, spækket med ting og sager og fine skatte.

Porcelæn, tegnesager, kogebøger og masser af flasker. Skabet står i vores overfyldte køkken.
De pastelfarvede pastiller er hjembragt fra Frankrig, hvor vi holdt sommerferie i Normandiet. Kan slet ikke stå for de fine farver og skriften. Om de nogensinde bliver spist er ikke sikkert.
Den lille skål hører til et stel som ungernes farmor havde som barn. Denne er sat til side til Astrid bliver lidt større, for den er simpelthen så yndig.
Skabet er fyldt med opskriftsbøger som er meget inspirerende og flotte. Denne lille bitte bog hedder Amore. Lektoren har taget den med hjem fra Rom, den er fuld af italienske dessertopskrifter - på Italiensk...

I en lille æske ligger dette fine gåseæg, som vi fik i bryllypsgave. Det er håndmalet af min mormors veninde, og der står vores navne, dato og kirkens navn, børnenes navne og fine små sommerfugle. Det er en meget personlig gave og jeg må beundre det håndværk der ligger bag.

Den lille Christel-tegning har Astrid for nylig fået af min mor.

Bagpå har hun skrevet en lille hilsen om at billedet har hængt på hendes værelse da hun var barn.

Har du en hylde - du vil hylde - og måske vise frem? Ælsker min!

torsdag den 10. marts 2011

nedtælling

Dejlig IKEA-date med Dorthe og et bagagerum fyldt med hylder, stof, et par telte, puder og et bundt knasende tulipaner. Lige om lidt lokker weekenden, uha den er velkommen. Drømmer om smoothie, kaffe og kage. Pudsede vinduer og en snurrende symaskine. Lidt haveluskeri og simremad og måske skulle man bestille lidt sommerferie...hvor går turen mon hen?
Indersiden af mit skab i mit arbejdsrum
Stoffer til weekenden
Sku´man lige bage sig en enkelt plade muffins?