Sider

tirsdag den 31. juli 2012

Postkort fra Ligurien

Ferien er snart slut - hverdagen sniger sig ind på os, så derfor dvæler jeg lige lidt i ferieminder. Vores tur gik blandt andet til Ligurien i Italien. Et virkelig skønt område der overraskede positivt. Vejret var skønt, omkring 30 grader og ofte en mild brise, så der ikke virkede trykkende varmt. Vi boede nær en miniput by, Rochetta Nervina. Vi havde en lille lejlighed med en dejlig terasse og adgang til et dejligt roligt poolområde. Vi kørte lidt ture ud til kysten og gik tur i kystbyen Bordighera, besøgte venner i San Remo og blev meget forelskede i den lille by Dolceacqua, hvor det det kan anbefales af spise på torvet på Il Borgo. Bjergene er meget smukke, men hårde at køre i (gys) og i kløften mellem bjergene ved Rochetta Nervina er der en flod/kilde der danner små laguner mellem klipperne, her er utroligt at bade og fange små fisk og vi så en lille slange i vandet.
På kattejagt i de små gader

Mange skønne timer med poolen

Aften ved Bordighera

Borgen i Dolceacqua, måtte udforskes nærmere

Leg på terassen

Pizza på Il Borgo

Uha - en slange

Det kolde gys i kildevandet

Fredagsslik :)

lørdag den 21. juli 2012

Postkort fra Playmobilland

Vel hjemme igen, kommer der lige et par rejseindlæg fra ferien. Det første er fra Playmobilland i Tyskland.
En virkelig god oplevelse for hele familien. Vi kørte fra Nordjylland og mod Nurnberg, hvor vi havde booket et hotel. Næste morgen kørte vi til Playmobilland, som du kan læse mere om her. En virkelig skøn legepark, fyldt med Playmobillegesager. Det er meget basseret på legeaktiviteter istedet for forlystelser, hvor man står i kø i laaaang tid, for en lille tur.
Overalt kan der kravles, trækkes, hoppes, plaskes og graves. Et kæmpe legeparadis for vores unger på 4 og 7. Det koster 10 E pr person at komme ind i parken. Her er ok spisesteder og god plads til madpakkespisning. Der er et stort overdækket område til spisning og leg. Her er legeafdelinger med al den playmobil du kan tænke dig. Ved udgangen er der en playmobilbutik med gode tilbud, hvis det skulle friste at få lidt med hjem. Tilbage på samme hotel og en god nats søvn, og så gik turen videre mod Italien.
Velkommen til Playmobilland

Det store piratskib

Dinoland

Den lille kaptajn

Astrid i fuld fart

Så må der leges

Kæmpehit at malke en playmobilko

"Vandlandet" er et stort plaske/soppeområde

fredag den 20. juli 2012

Ude godt

Uhm - det er godt at være hjemme efter 2 uger på farten. Vi har været i Italien og Frankrig og en hel del i Schweitz, fordi her valgte vores bil at brænde sammen på turen mod Italien. Det var hæsligt - men i en lejet bil gik turen videre. På vej hjem - efter at have hentet vores egen bil på værkstedet - gik den i stykker igen.
Så nu er det helt rart at være hjemme! Men vi har nydt det fantastiske vejr, den gode mad - sol og vand. Italienske is og fransk kaffe, og vi er allerede ved at drømme om næste års tur.