Sider

tirsdag den 30. oktober 2012

lidt nyt må der til

Symaskinen har snurret lidt her på det sidste. Det er så dejligt, når der er tid til de kreative sysler.
En nederdel til Astrid, syet sammen af 6 baner, kantet med bånd og en linning med elastik. Da nederdelen var færdig, ønskede Astrid sig en lomme - så den kom på til sidst.
Også et par nye sofapuder, af billigt IKEA stof, blev det til.
Nederdelen fungerer godt - så det er oplagt at få brugt nogle stofrester, til flere af sammen slags.
Den nye nederdel

6 baner stof er syet sammen

den lille model

De nye puder passer helt fint med HAY-puden

mandag den 29. oktober 2012

u-hyggelig weekend

Da det gik op for ungerne, at der ikke ventede nogen Halloween-fest forude, da hverken vores skole eller børnhave fejrer det, blev de slemt skuffede. Så i weekenden lavede vi vores egen fest herhjemme, med edderkoppekager, heksefingre og bordpynt.
Udklædningen blev hvad der lige var i skabet og med lidt teatersminke, fik vi skræmt livet af den 3-årige kusine, der var inviteret med til festen, men som insisterede på, at være en smuk og yndig prinsesse. Det der gys var alt for uhyggeligt. Så med en heks, en vampyr og en lille prinsesse - blev der også fejret halloween i vores lille hjem.

vigtige forberedelser

heksefingre - bagt af småkagedej, pyntet med syltetøj og halve mandler

edderkoppespind

klar til fest

u-hygge


Astrid lavede fine græskar til pynt

lørdag den 27. oktober 2012

Give away - no rules

Sku´ man lige smide en kæk lille give away på bloggen i anledningen af at solen skinner?
Ihvertfald er her en give away fra mig til dig
- den er helt uden forpligtelser, du behøver ikke have en blog, bare smid en kommentar og evt. din mailadr.
Du er velkommen som fast læser og velkommen til at linke - det ville da være skønt. Men det er ikke et krav.

Præmien er en fin pung fra JAH/bag, med mange rum og i en fin blå farve. Derudover er der to anmeldereksemplarer af Anne Hjernøes bøger. Det er bøger jeg har modtaget til anmeldelse og du kan læse om dem hos bogblogger, her og her.

Vinderen trækkes d. 12. november
smid en kommetar her under og vær med

Annes julekalender

Annes syltebog

Fin pung

fredag den 26. oktober 2012

-det gik helt i fisk

En fridag! I går havde jeg en helt ægte fridag - ikke en omsorgsdag eller lign. men en fridag, der blev brugt på det, jeg havde lyst til. Min mor og søster var nemme at lokke på cafe, så en dejlig brunch blev indtaget, i hjertet af Aalborg og der blev shoppet til den store guldmedalje - nye sko og en jakke og tørklæde, til mig.
Efter søster og baby var sendt hjem, var min mor og jeg inde for at få fødderne spist af fisk. Altså det var vist det døde hud de gik efter, men en  meget speciel og kildende oplevelse.
Hos Fisk&Kunst i Aalborg, Niels Ebbesensgade

Aftensmaden så sådan ud, flot pyntet af de små hjælpere

Magnus og Astrid arbejdede sammen om at få ananas til at ligge fint.

Astrid og jeg har  netop bagt fredagskanelsnegle - vi har prøvesmagt dem :)

torsdag den 25. oktober 2012

Lidt rejselængsel har man vel altid...

Når der er gråt og mørkt får jeg udlængsel. De sidste to år, har vi været en tur i Rom i efterårsferien - men i år var det blot en knap så eksotisk tur i sommerhus i regnvejr. Hyggeligt - ja da, meeeeen lidt længsel efter en latte på en piazza i det skønne Rom, må man godt have.
Måske jeg snart skal til at planlægge sommerferie... ciao





søndag den 21. oktober 2012

Farvel ferie

Taskerne er pakket, ungerne sover, tøjet er lagt frem og lige om lidt stiller jeg vækkeuret til kl. alt for tidligt. Ferien er slut. De sidste dag tilbragte vi i sommerhus, - uden netværk. Men med ild i brændeovnen, bøger i sofaen, lidt for meget slik og med svipture til diverse dejlige børnefødselsdage.
Hverdagen venter - kom an! - og hvor lang tid er det nu der er til juleferie.... : )
en væltet dino

glasur må der til

Astrid 4 år - tegner en havfrue og fisk

mums

torsdag den 18. oktober 2012

Boliglækkerier

Jeg anmelder bøger og får derfor ofte lækkerier ind af døren. Fornylig kom der en ny boligindretningsbog, som jeg er meget begejstret for. Du kan læse min anmeldelse hos Bogblogger og her kan du også vinde billetter til årets BogForum d. 9.-12.nov.
Bogen hedder "Forvandlinger i boligen" - og er lækker!


onsdag den 17. oktober 2012

Min by

Min by er Aalborg. Vi har boet her i mange år efterhånden, men kommer nok aldrig til at føle os helt som nordjyder - men Aalborggensere, det er vi, selvom vi nu bor lige på den anden side af fjorden, men 7 min i bus og så står vi inde på Nytorv. Det sætter vi stor pris på. Mandag hoppede jeg og ungerne på bus nr 2 og tog en tur rundt inde i byen. Det blev bla.  til Tiger, Fætter BR, Søstrene Grene og en dejlig tiltrængt pause på Penny Lane.
skønne Penny Lane

Iceblended hyldeblomstsaft fra Søbogaard

mors brownie

skønne gamle bygninger

hjem over limfjorden

nye forsyninger

mandag den 15. oktober 2012

tøsehygge

Mens drengene i huset, i går, tog den lange vej til Herning for at se Walking with dinosaurs, havde Astrid og jeg tøsehygge. En tur i biografen for at se den nye film med Klokkeblomst. Hjemme igen, med en pose lune pølsehorn fra bageren, tid til at tegne og lege. Ferie er et super godt koncept...
så er der pyntet op på slottet

slidte yndlingssko

tøsefarver i reolen

til mig

lørdag den 13. oktober 2012

Pige-farver

Min søster har for nylig fået en lille datter. En smuk lille Silke, som vi glæder os til at følge og lære at kende. Og det er SÅ hyggeligt at lave og finde små fine pige-sager. Jeg har syet et dynebetræk til baby-dynen i retrostoffer.
 I en genbrugsbutik fandt jeg en lyserød Barbapapa, den var ikke helt færdigmonteret, men jeg hæftede ender og gav den øjne, mund m.m. og så syede jeg et lille tæppe til den, så storesøster Lærke, kunne putte den i dukkevognen.




- og se lige en lille bitte dragt jeg fandt på udsalg :)