Sider

fredag den 30. marts 2012

onsdag den 28. marts 2012

heldige mig

For filan jeg er en heldig kartoffel. Jeg har fået den fineste gave - altså som i virkelig fin. Helt glad blev jeg da Lene med bloggen "Livet som sådan", meldte sig i min Craft it forward leg. Og nu har jeg fået det fineste hjemmelavede penalhus. Perfekt! Men ikke nok med det, for på penalhuset er broderet en qr-kode, og når man scanner den ind på sin mobil - linker koden til min blog! Halløj - hvis ikke det er cool....
I pakken lå også nogle fine hæklede påskeæg a´la´Arne og Carlos - som jeg jo er helt skudt i.

1000 tak Lene - jeg er meget glad for gaven!

Skønt penalhus, i sort/hvid/lime - lige i min stil

Jammen - se dog her hvor smart...

vupti

flere gode sager - kom an påske!

mandag den 26. marts 2012

blæsten går frisk

Vi bor temmelig tæt ved vandet - men kommer der alt for lidt. Her til aften blev det dog til en gå/cykeltur langs fjorden, der tog sig fin ud i aftensol.Jeg fandt kondiskoene frem til traveturen - de var helt dækket af spindelvæv. Hrm... nu skal jeg f..... til at gå lidt mere - ud i sol og vind.
 Forude venter en travl uge - men når belønningen er en påskeferie, kan man klare det meste.
fine blomster i græsset

spagettiarme

fuld fart

blomster fra haven

fredag den 23. marts 2012

Så du Arne og Carlos i tv

Må simpelthen smile bredt, når jeg ser Arne og Carlos - to skønne norske mænd der bare strikker og strikker. De har fans over hele verden og har udgivet en julebog og nu en påskebog. Den er simpelthen så fin. Læs mere om den på bogblogger, hvor jeg har anmeldt den.
Jeg har været afsted de sidste 2 dage med mine skønne kolleger - vi har snakket og grinet, planlagt, diskuteret og spist skønt mad. Jeg kom alt for sent i seng - så weekenden er meget velkommen. Jeg er landet i min rede, der er nem reste-aftensmad, blomster fra haven, kold cola i glasset og nedtælling til påskeferie.
Like!

skønne

strikket påskepynt


fra haven


tirsdag den 20. marts 2012

tirsdagstanker

En uge med masser af jern i ilden, løse ender, bolde i luften og hvad det nu hedder alt sammen, når man egentlig synes man har susende travlt. Men også lige når, at drikke eftermiddagskaffe med hele familien på Penny Lane, hvor de har et urimeligt stort udvalg af alt for lækkert brød og kage. Hjemme ventede en stor kasse fra Aarstiderne, der vist skal minde mig om, at jeg burde leve væsentligt sundere. Det bliver i morgen!
Nu venter en aftens arbejde forude - elevplaner der skal være færdige m.m.
Mon ikke jeg søge lidt efter sommerferie-steder - en perfekt overspringshandling!
Hvor går turen mon hen?
snack til aftenskaffen - smager fuldstændig som en hindbærsnitte fra Penny Lane (not!)

gode muligheder for en sundere livsstil

- og kaffe må der til. Synes godt om!

fredag den 16. marts 2012

fredags tjek-liste

Arbejdet med skønne unger og dejlige kolleger.       tjek
Drukket kaffe med yndlings-Karinaen.                     tjek
Brugt alt for mange penge i gode butikker.               tjek
Hjemmebragt Sushi til fredagshygge.                        tjek
Modtaget mange kys og kram da jeg kom hjem.      tjek
- helt vildt klar til weekend.                                      tjek


mandag den 12. marts 2012

sweet dreams

Jeg har for nylig købt et sengetæppe i Rema1000. Tæppet er i en skøn pink farve på den ene side og helt mørkelilla på den anden. Det passer perfekt til Astrids lille juniorseng. I weekenden syede jeg puder til værelset, så det ser fint ud når sengen er redt (læs: det er den stort set aldrig - men hvis den nu var....)
Det blev til en pude af trekanter, en pude med en sølvstjerne, en lille søvnig sky og den bagerste pude af firkanter er fra en tidligere omgang puder. Astrid er godt tilfreds!
nyt tæppe og puder



det lille "hus" med skiftende samlinger

søndag den 11. marts 2012

vild med pippi

I går var jeg i teateret med mine unger. Aalborg Teater opfører de mest fantastiske børneforestillinger hvert år og vi var heldige at få billet. Astrid var vildt optaget af stykket, men ville helst siddet på skødet af mig - så kunne hun bedre se og få svar på små bitte spørgsmål der blev hvisket i mit øre.

På min skole har vi også arbejdet med Pippi - og inden længe går turen til teateret med eleverne.
Der blev sunget Pippi sange, leget ting-finder-lege, bagt hundredvis af småkager, skrevet fine historier, malet billeder og meget mere. Villa Ville Kulla blev også bygget og det blev simpelthen så skønt.

Alle børn er fotograferet under Pippis hest - så det ser ud som om de løfter den.
Mit billedværkstedshold har malet hesten.

nok til alle - dog ikke udrullet på køkkengulvet

Byggeværkstedet arbejdede på Pippis hus i 3 dage

fine pippi-dukker pynter rundt om på skolen


et pippi maleri
Billede fra Aalborg Teater - foto lånt fra deres hjemmeside

lørdag den 10. marts 2012

flere farver, tak!

Morgengrød kogt på pære, toppet med mango og mandler - det må være en god start på dagen. Vi har lutter gode planer. Bare ærgerligt at det regner, synes ikke helt det var det vejr jeg havde bestilt.
Jeg drømmer om nye farver i mit hjem. Men indtil videre bliver det små nye farveklatter rundt omkring. Jeg har fx købt en ny pude - med fine farver. Den er fra neonliving, og jeg kunne fristes til mange flere af deres sager. Højt på ønskeseddelen står også en af de fine fugle fra Kay Bojesen, der først nu er sat i produktion.

ny pude

kaffe

uha - se disse fine sager

sådan en lille pip måtte gerne bo hos mig

fredag den 9. marts 2012

Klar til forårsfarver

Jeg har haft et stort stykke stof liggende i skabet og egentlig synes jeg det var lidt fesent i farverne - men nu er der lys og forår på vej - så nu er det fundet frem igen.
Astrid har fået en nederdel, som hun er rigtig godt tilfreds med og gerne stiller op til fotografering i. Der er syet en uglepude i samme stof og da jeg var igang, kom der lige en ekstra nederdel i en anden farvekombi. Nederdelen er syet efter inspiration hos Marapytta.
blomsterstof - synes især godt om de lyseblå/turkise farveklatter

ugla-la

til astrid



endnu en - med et lille æble på

torsdag den 8. marts 2012

en af den slags dage

- hvor Astrid og jeg ligger på sofaen efter en hård nat. Hun er meget sjældent syg, men i nat kastede hun op og jeg måtte altså blive hjemme med hende. Vi ser film (mest Astrid) og drikker kaffe (mest mig).
Solen skinner så skønt og al den sne der lå da vi gik i seng er heldigvis pist væk igen.
Jeg har malet en IKEA taburet til køkkenet - det er vist 3.gang den skifter farve, denne gang er den helt sart lyseblå og jeg er godt tilfreds.
lidt sødt må der til

en ulden killing forsøger sig med lidt frokost

før - støvet lilla

efter - lyseblå

mandag den 5. marts 2012

en af de go'e

den lille tærte-bager


toppes med græsk youghurt rørt med vanillesukker

Jeg har lommerne fulde - sagde Magnus, og fiskede gule erantis op af flyverdragten.
Frugt må der til - og når de kan smækkes i en tærte er det ekstragodt.
Her kommer en opskrift på vores weekendlækkerier:

Dej:
150 gr smør
150 gr sukker
1 æg
50 gr mel
125 gr kokosmel
1/2 tsk bagepulver

Alle ingredienser røres godt sammen. Vi brugte en pose blandet frossen frugt, der blev hældt ud i et tærtefad. Dejen over og ind i ovnen. Bages i ca 40 min. v. 175 grader.