Sider

mandag den 9. april 2012

Et farvel til mormor

I onsdags døede min mormor. Det var ventet, hun trængte til fred. Få timer inden kunne hun stadig tale og genkende folk. Min mor var hos hende da hun stille sov ind. Samme eftermiddag var min søster og vores unger der, børnene tegnede tegninger, lagde blomster hos hende og vi andre drak kaffe, spiste kage - græd og grinte, mens mormor lå der i sengen lige ved siden af og så så fin ud. Vi fik sagt farvel. Et vigtigt farvel. Helt fint og i mormors ånd. På onsdag skal hun begraves. Lige ved siden af min Bedstefar som hun har savnet de sidste år. Det var min sidste bedsteforælder. Føler mig meget priviligeret over at have haft hende så længe. Have kendt hende mens jeg var voksen. Men trist er det - et vidne til min barndom, opvækst og liv er væk. Jeg savner hende...

4 kommentarer:

  1. Åh, det kan jeg godt forstå du gør! Sikke en fin afsked I har fået taget med hende - det må være dejligt, på trods af at det er rigtig trist at sige farvel. Jeg har også kun min mormor tilbage - hun er 96 og trænger snart til fred, men tanken om ikke at have hende mere er næsten ikke til at rumme... Så jeg føler med dig og sender mange varme tanker!

    Kh. Betine

    SvarSlet
  2. Har stadig min mormor og morfar de er begge 85 år. Frygter den dag de ikke er her længere, hvor må det være hårdt.
    Tænker på dig
    Varme tanker fra Sanne

    SvarSlet
  3. Hej Mette-Det gør mig ondt at høre med din mormor, men rart at høre, at hun fik så fin og rigtig en afsked. Jeg håber I har ro til at passe ekstra godt på hinanden i disse dage. Jeg klikkede egentlig ind, for at fortælle dig at min craft it endelig er blevet færdig, og jeg ikke fik gemt din adresse fra din pakke, så jeg ville høre, om du ville sende mig den på min mail: vibs_lentz@hotmail.com, selvom det virker helt ligegyldigt at skrive om det lige nu. Kærligst Vibeke

    SvarSlet
  4. En masse varme tanker til dig i en svær tid.

    Livet er så sårbart og fantastisk på samme tid, og det gælder om at nyde nuet og se igennem fingre med ting, "vi kan leve med".

    Det lyder som en fantastik og smukt sidste oplevelse I havde med mormor, og ingen tvivl om, at det må være den bedste måde at gøre det på...både for børn og voksne.

    Mange tanker;
    Carina

    SvarSlet

Tak for din kommentar :)