Sider

søndag den 21. november 2010

Mørkning



Det mørkner udenfor. Jeg kan endnu se omridset af det kæmpetræ vi har i baghaven, men lige om lidt er der bare helt mørkt! Jeg er ikke glad for alt det mørke, synes slet ikke det gør godt for noget som helst, og min dag er bare slut når mørket falder på. Hvert år bestemmer jeg mig for at det er noget pjat, at jeg sagtens kan foretage mig noget fornuftigt - selvom der er mørkt udenfor. Hrm... men det er svært. Heldigvis findes der meget dejligt lys - her er mit yndlingslys:

Min mormor sidder ofte ved sit vindue i skumringstimen, uden elektrisk lys, bare sidder og lader mørket falde på og tænker lidt på dagen der er gået. Det lyder tiltalende, jeg tror det er sundt for sjæl og krop, men jeg må erkende, at det er en smule urealistisk i en travl børnefamilie.
Men her sover børnene, på sofaen, de er usle og pylrede og jeg sidder foran skærmen i skumringstiden og tænker mest på hvordan de næste dage mon skal gå. Må nok hellere tænde noget mere lys!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar :)