Sider

torsdag den 19. april 2012

en frisk farve

En gang var jeg til foredrag med den skønne Karen Marie Lillelund, tidligere bakkesangerinde. Hun stod iført noget blomstret og farverigt og sagde med slet skjult ironi i stemmen: "Hvem vågner om morgenen og tænker; grå - det er nu sådan en frisk farve....."
Øhm - det gør jeg. Altså jeg elsker jo farver, men grå er altså en af yndlingsfarverne og det kommer ofte til udtryk. I dag ankom sidste skud på stammen - en grå skindjakke, købt til billige penge på trendsale.
- helt vildt frisk!
fin ring fra manden min

yndlingssko og grå strømper med glimmer

grå skindjakke her til foråret

grå støvler

grå taske - af eget design :)

dagens outfit - grå skjorte

smukke - gode - grå bøger

onsdag den 18. april 2012

fryyyys

Synes det er koldt! Vil gerne ud i min have - vil gerne have bare tæer - vil gerne drikke kaffe på terrassen - vil gerne hente friske krydderurter af egen avl. Halloooo - forår?!
I år vil jeg virkelig forsøge at blive venner med min have og det skal Dorthe Kvists nye bog hjælpe mig med, læs gerne mere på bogblogger, hvor jeg har anmeldt den.




til mine bare tæer - købt billigt i Føtex!

tirsdag den 17. april 2012

ælsker Italien

Jeg har udlængsel og er parat til at smide hverdagen på pause og rejse hvor som helst hen. Heldigvis hjælper det lidt på det ,at vi nu har bestemt os for sommerferie destinationen ; Italien. Som sædvanlig, kan jeg næsten tilføje. Vi ælsker det land og de sidste par år har vi været der 2 gange om året (lektoren lidt oftere pga studieture) og nu skal vi altså dertil igen. På vejen hjemad regner vi med at gæste Avignon i Frankrig.
Uha - glæder mig....
vi skal bo lige i nærheden af denne by (foto lånt fra in italia)

Italien - sidste år

Pisa

Skønne Sienna

We love Lucca!!!! :)

et lys for dem vi har mistet

lørdag den 14. april 2012

en af de go'e

Lørdag har været en af de go'e. Morgenhygge med ungerne og hen af formiddagen kom min gamle mødregruppe med unger og drak kaffe. Vi har kendt hinanden i 7 år og ses stadig. Skønt! Min søster havde taget Astrid med i zoo. Hun havde fået penge med, så hun kunne give is, men i stedet købte hun en dino-bamse til Magnus, fordi han ikke kunne komme med derud. Søde lillesøster.
Vi fik handlet i ro og mag, hentede yngstebarnet, landede hjemme med hjemmebag, blade, film og spil. Jeg har kreaet - noget med nogle huse i stof, måske bliver det godt. Nu er aftensmaden i ovnen, laks og rodfrugter - tror jeg skal have en kold øl og så skal der hygges på sofaen. Magnus elsker gamle film og i aften står den på Sommer i Tyrol. Helt i orden med mig.
instant the med hyldeblomst

lidt mynte

dejen hæver

uhm - påskeæg med hindbærmarcipan

kreapigen

Astrids billede

torsdag den 12. april 2012

en pakke med pingu

Min søde kollega Anne er en rigtig eventyrer, hun rejser alle mulige og umulige steder hen. Jeg synes hun bare skal tage en tur til Mallorca, men denne gang har Anne rejst 5 uger i Sydamerika og se hvad der lå i min brevbakke på job, efter endt påskeferie. Er helt skudt i de små fingerdukker og ungerne har straks udset sig nogle yndllings.
yndlings-pingu

nårh - de er fine

Astrid er vild med julemanden og hunden

Magnus synes bedst om aben og anders and

Go´dag go´dag

mandag den 9. april 2012

Et farvel til mormor

I onsdags døede min mormor. Det var ventet, hun trængte til fred. Få timer inden kunne hun stadig tale og genkende folk. Min mor var hos hende da hun stille sov ind. Samme eftermiddag var min søster og vores unger der, børnene tegnede tegninger, lagde blomster hos hende og vi andre drak kaffe, spiste kage - græd og grinte, mens mormor lå der i sengen lige ved siden af og så så fin ud. Vi fik sagt farvel. Et vigtigt farvel. Helt fint og i mormors ånd. På onsdag skal hun begraves. Lige ved siden af min Bedstefar som hun har savnet de sidste år. Det var min sidste bedsteforælder. Føler mig meget priviligeret over at have haft hende så længe. Have kendt hende mens jeg var voksen. Men trist er det - et vidne til min barndom, opvækst og liv er væk. Jeg savner hende...