Sneen vælter ned her i det nordjyske, ældstebarnet blev hentet hjem fra spejderlejr kl. 23 i nat, da lederne efter samtaler med politi og vejrfolk, ikke turde tage ansvar for en flok unger, i en hytte langt ude i skoven, i snestorm. Eller også var det de mange opkald fra bekymrede forældre...(ikke fra mig)
Hjem kom han og nu venter en lang søndag forude. Jeg skal skrive opgave, men mon ikke der bliver tid til en lille overspringshandling. Tænker vi laver peanutcookies, de er så nemme og lækre:
Peanutcookies
150 gr. peanutbutter
125 gr. smør/marg.
125 gr. rørsukker/puddersukker
100 gr sukker
1 tsk vaniljesukker
1 stort æg
100 gr. mel
1/2 tsk. natron
100-150 gr. hakket chokolade
Det hele røres godt sammen, og sættes i valnøddestore kugler på en bageplade og bages ca. 10 min i 200 gr. Da der er så meget sukker i, så hold øje med at de ikke bliver mørke i kanten.
De smager skønt! Jeg har opskriften i min gamle håndskrevne opskriftsbog, så jeg kan ikke linke til dem der har "opfundet" dem, men jeg har bagt dem i mange, mange år.
 |
årets adventskrans |
 |
med tørret hortensia og sølvkugler |
 |
- og en lille isbjørn |
 |
fredagens cookies |
 |
som snart er spist - der må helt klart bages nye i dag... |