Sider

torsdag den 28. februar 2013

10 - 9 - 8 ......... 4- 3- 2 -1 forår

Solen skinner ind af beskidte vinduer her i huset - der har egentlig været lidt gråt - men nu har dagens sidste stråler fundet vej til mig.
I morgen er det den første forårsdag. Den er SÅ velkommen. Tror jeg vil fejre den...med at pudse vinduer...
resten af buketten springer vist aldrig ud - nogle påskeliljer er snydere...

hrm.... når drengen får det nye Anders Andblad med krable-dyr som gave


Fine gækker fra haven i en af yndlingsvaserne - en gave fra en kær veninde

Har fået op til flere chok i dag - troede konstant der stod en udenfor mit vindue - dog var det en vogn i naboens indkørsel, der skræmte livet af mig

onsdag den 27. februar 2013

onsdag

Onsdag - tidligt fri - kaffe i kopppen - forår i kroppen...


tirsdag den 26. februar 2013

Glyptoteket

Glyptoteket er en skøn oase i byen. Det var føste gang vi var der med børn, men bestemt ikke den sidste. Så dejligt at gå rundt og finde smukke detaljer og sidde og  nyde en latte mellem palmerne.







mandag den 25. februar 2013

På tur

Ferien bød på en tur til København - total yndlingsby. Vi tullede rundt i gaderne, spiste dejlig mad og hyggede med venner rundt omkring. Skønno :)
På bogjagt

Skøn fransk mad

Lego-store var et paradis, når man havde fødselsdagspenge der brændte i lommen

Disneybutikken

Torvehallerne

Dejlig italiensk mad på Tony´s i Nyhavn

onsdag den 20. februar 2013

Sommerhus

Det er skønt at have ferie. Vi trængte alle sammen. De sidste par dage har vi været i sommerhus med mine forældre + min søster og hendes familie. Vi har ryddet op i min mormors hus, det er solgt og en familie med 3 børn flytter ind og giver det liv igen. Det var hårdt at smide ud af alle de gamlel sager, vi fordelte og sorterede og der kom en masse sager med hjem.
 Der var tid til familiehygge i sommerhuset - hvor Morfaren væltede et træ, til stor glæde for ungerne.
de små egern er god underholdning

den lille niece holder godt øje




Morfar har fældet et træ




lørdag den 16. februar 2013

feriestemning

Fredag havde lektoren og jeg kærestedag - 16 år har vi kendt hinanden. Og selvom vi nu også har en bryllupsdag at fejre, fik jeg en flot buket og en dejlig middag på restaurant SANS, med fransk/nordiske retter på kortet.
Lørdag har været helt igennem skøn - sove længe, frokost hos min søster, en tur i IKEA, pandekager, et par timer ved symaskinen og dejlig italiensk mad. Nu er der kaffe i koppen, tv og unger i nattøj i sofaen - og skønne feriedage forude.





onsdag den 13. februar 2013

savner...

- mit krearum. Har stort set ikke brugt tid der i det nye år, undtaget et par "pligtopgaver", med ting og sager til gaver, bestillinger el. lign. Savner den der tid til at eksperimentere og fordybe sig. Rode lidt rundt og finde materialer der skal prøves af. Mads Langer på afspilleren, lakrids i skålen og kaffe på bordet.
Godt at der er ferietid forude. Synes ugen har været laaaaang - men i morgen venter en kaffedaté med dejlige kolleger. Det bliver godt...




tirsdag den 12. februar 2013

Nu med behårede fødder...

Et lille drys fastelavnsbilleder her på falderebet. Magnus havde et stort ønske om at være en Hobbit, så han var udstyrret med vest, skjorte, kappe, pibe, ring, lodne ben og store fødder. Håret blev lidt mørkere med sminke, men var dog for kort til krøller.

Astrid fik Merida-kjolen i julegave og hun var en sej prinsesse


tipoldefars gamle pibe

vest fra genbrug og en hjemmesyet kappe

søndag den 10. februar 2013

søndagsmorgenmad

Morgenmaden er inspireret af de to skønne teeanager piger på bloggen Plat du jour. Så nu sidder jeg foran computeren og spiser lækre pandekager med kokos.
Min version:
1 banan
1 æg
lidt vanilje
1 spsk kokos
et lille drys salt
en håndfuld frosne bær
1 spsk groft speltmel

Moses, røres og bages på en pande. De smager skønt!

Om lidt vinker vi farvel til skønne venner, de skal til Thailand i 1 måned. Pyha - misundelig....
Men vi håber de får det skønt - selvom vi kommer til at savne dem.
toppet med lidt youghurt - mums



lørdag den 9. februar 2013

klar til weekend

Weekenden kom lige tilpas - vi var så klar til fredagshygge og hjemmelavede burgere, lidt blandet slik og tæpper i sofaen. I dag byder dagen på kaffe med Magnus´mødregruppe. En flok damer og unger som vi har kendt i snart 8 år - hyggeligt at vi stadig kan ses og selvom vi er vidt forskellige går snakken lystigt og ungerne leger.